Tidsfordriv i regnvejr

Så har vi også fået en smagsprøve på, hvad regntiden i Afrika virkelig betyder! Det begyndte at blæse op, og vi kunne se mørke skyer nærme sig mere og mere, så da det først begyndte at regne, begyndte det virkelig også at regne!!

Så at hoppe rundt i vandpytter og få os et lille bad i regnvejret, var så lige hvad Malene og jeg kunne finde på at lave, da regnen kom tirsdag eftermiddag :)

Og ja - det regnede virkelig meget!!

Første møde med en afrikansk gudstjeneste

Søndag var jeg for første gang til gudstjeneste i den afrikanske kirke. Vi havde på forhånd fået at vide, at vi skulle regne med, at det ville blive noget længere end i den danske, så det var jeg nogenlunde forberedt på.

Men inden det, skulle vi jo lige have gjort os klar og anstændig til at kunne gå i kirke, så vi skulle selvfølgelig have tørklæde på hovedet - det var noget af en prøvelse at få det bundet så det holder, og så det bare ser nogenlinde ud!! Så vi stod pænt udenfor kirken og så lidt fjollede ud mens vi prøvede at binde tørklæde på hinandens hoveder. Jeg kunne godt fornemme at folk omkring os kiggede lidt underligt, så vi tog mod til os, og spurgte end af de afrikanske damer der stod i nærheden af os. Heldigvis var hun meget venlig og hjalp os med at få det til at sidde.

 

 

Sådan ser en flok danske piger ud, når de skal i kirke for første gang i Afrika! :)

 

Så var vi endelig klar og kunne komme ind i kirken. Vi blev vist op på første rækker, for vi var jo hvide og vi var nye i kirken, så selvfølgelig skulle vi sidde forrest! Nå ja ja det klarede ved da også fint. Umiddelbart var det en fin gudstjeneste - jeg fattede overhovedet ikke noget af det der blev sagt, for det hele foregik på fransk. Så nu ser jeg egentlig bare meget frem til jeg lærere lidt fransk, så jeg bare kan følge lidt med. Når man slet ikke fatter noget, er 2½ times gudstjeneste altså rigtig lang tid!! Men jeg klarede mig igennem det, og synes egentlig det var ret sjovt at prøve! :)



Ankomst til Garoua

Onsdag eftermiddag tog vi så flyveren til Garoua. Her skulle vi i lufthavnen møde vores kontaktperson, Ezai. Han kom os i møde faktisk så snart vi var kommet ind i lufthavnen, så der var ingen kaos og tvivl om, hvem vi kunne stole på denne gang. Han er heldigvis en rigtig åben og sjov person, så det var nemt at føle sig godt tilpas i hans selskab. Sammen men Ezai fik jeg mit første rigtige måltid afrikansk mad – stegte bananer, pommes frites og finsk på spyd med speciel afrikansk sovs over. Efterfølgende kørte vi tilbage til det sted vi skal opholde os i de fire måneder. Jeg fik et rigtig dejligt indtryk af gadedrengene! De kom med det samme op til os og hjalp med bagagen. Desuden var de meget interesserede i at møde os og være sammen med os. Et stort problem var der dog – sprogbarrieren. Jeg fattede overhovedet ikke noget at det de sagde. Det var vidst en blanding af fransk og fulfulde (deres stamsprog), og det gav absolut ingen mening for mig, desværre! Men heldigvis mistede de ikke modet og blev ved med at prøve. Efterfølgende kunne jeg så tænke over hvor frustrerende det er, at de så gerne vil snakke med mig, men at jeg bare ikke kan føre en ordentlig samtale med dem!

Dagen efter stod vi tidligt op, fordi vi regnede med at Ezai ville komme med morgenmad til os, hvilket han også gjorde – bare to timer senere. Grunden var at det virkelig regnede den morgen, og når det regner i Afrika, så bliver afrikanerne inden døre, og det hele går egentlig i stå indtil det stopper med at regne.
Regn stopper os normalt ikke i Danmark, så derfor skulle det selvfølgelig heller ikke stoppe os i Afrika. Så vi volontører gik i gang med at gøre rent i vores lejligheder – det kræver alligevel et godt stykke arbejde, når der er så meget sand og støv over det hele! Efterfølgende blev vi inviteret ned til gadedrengene, hvor vi virkelig kunne se forskel i boligforholdene for os og dem! De skal ligge på gulvet og sove i mørke, indelukkede rum, mens vi får en hel lejlighed med rindende vand, stabilt el og tykke madrasser at ligge på. Trods forskellene virker drengene egentlig bare glade for at være her på hjemmet og taknemmelige for, at vi vil tilbringe noget tid sammen med dem!

Volontørerne (undtagen Signe, der tager billeder) og en flok af gadedrengene :)

Dagen efter fandt vi ud af, at det kun er når det regner at afrikanerne sover længe. For vi havde givet hinanden lov til at sove lidt længere, men vågnede ved at Ezai stod uden for vores dør. Det viste sig at når det er godt vejr, står afrikanerne op med solen omkring kl.4.30 om morgenen! Wow det var jeg overhovedet ikke lige klar på!! Men vi kom op og aftalte et møde med Ezai. Endnu engang viste der sig en forskel på Afrika og Danmark – punktlighed. Vi mødte fint op på hans kontor til den tid vi havde aftalt, men Ezai var der ikke. Vi gik tilbage til vores lejlighed, og så kom han efter os ca. 3 timer senere. Men vi fik vores møde og det var jo det vigtigste.

Første indtryk af Afrika

Så var det endelig tid til at komme af sted til Cameroun. En tur jeg har ventet på i over et år nu – og så kom øjeblikket, hvor jeg skulle sige farvel til familien derhjemme og af sted til det store Afrika. Jeg sad med blandede følelser både i tog og fly – på den ene side glædede jeg mig bare utrolig meget til at ankomme i Cameroun og se hvad det er jeg skal beskæftige mig med de næste fire måneder, og på den anden side var det også svært bare at skulle sige farvel til familien og vide at jeg ikke vil se dem i fire måneder og næsten ikke få snakket med dem i den tid. Men når først jeg ankom til Cameroun vidste jeg, at det var det rigtige valg at tage af sted!

Godt nok var ankomsten i Douala meget kaotisk – Hvor skal vi gå hen? Hvem er vores chauffør? Hvem er alle dem, der river i mit bagage og kan man stole på dem? Generelt bare helt nye omgivelser og skilte på fransk, som jeg overhovedet ikke fattede noget af! Men heldigvis fandt vi de rigtige personer, og vi kunne kommer over på det gæstehus vi skulle sove.
Den efterfølgende dag skulle vi bare have formiddagen til at gå, så vi kunne komme på flyveren til Garoua om eftermiddagen. Da vi gik en tur i Douala for at se byen, kunne jeg begynde at mærke, at jeg virkelig var kommet til en ’helt anden verden’. Trafikken var et stort kaos, gaderne var beskidte og alle folk kiggede efter os når vi kom gående. Det var tydeligt at mærke, at det ikke er så tit de ser hvide mennesker her i Cameroun.

Volontørkursus

Så gik turen til volontørkursus i Århus. Jeg skal i denne uge være på Diakonhøjskolen i Århus, hvor jeg bliver forberedt til at komme til Afrika. Jeg har i ugens løb fået en masse brugbare informationer og opstillet eventuelle svære situationer jeg kan komme ud for i Afrika. Dette er med til at gøre det lidt nemmere for mig, når jeg kommer til Cameroun, og gør det forhåbentlig nemmere at skulle træffe svære beslutninger dernede.
Ligeledes har jeg fået god mulighed for at lære de mennesker jeg skal rejse med bedre at kende. Det viser sig heldigvis at det er nogle dejlige personer og vi kommer rigtig godt ud af det med hinanden!! :) Det tyder på vi nok skal få nogle gode 4 måneder i Cameroun.

Fra venstre: Malene, Signe, Helene, Janni, mig og Benjamin

Vi skal alle rejse samlet derned, men Malene og Helene skal være i Kaélé modsat os andre fire, der skal være i Garoua. Men dog skal vi mødes ca. 1 gang om måneden når vi er afsted :)