mandag den 29. oktober 2012

Ny bjergtur


Denne gang var vi af sted med mr. Bene og en anden lærer fra college, Bemba. Vi skulle op på et bjerg, som også er i nærheden, men alligevel lidt uden for byen. Så vi skulle igen køre hen til bjerget, hvorefter vi blev læsset af, og så var det ellers bare om at have de gode vandresko på og begynde klatringen.
Det var toppen af dette bjerg vi stilede efter :)


Opklatringen startede ca. kl.10, og toppen var nået til middagstid. Lige passende tid til at kunne sidde på kanten af toppen, og nyde den smukke udsigt med en dejlig bolle. Det gik ind imellem rigtig meget op ad, og stien vi gik på var meget smal, så vi måtte gå på en lang række. Det krævede lidt koncentration at gå opad, da der var mange store sten man skulle passe lidt på og finde balancen på. Og når man er så klodset som jeg er, kræver det lidt ekstra! :D Men det lykkedes at komme hele vejen op på toppen, og vi nød rigtig meget at være der oppe og nyde udsigten, varmen og muligheden for endelig at få noget sol på den blege, danske krop. Vi havde fået lov til at have shorts og stroptrøje på (hvilket vi ellers normalt ikke må vise os i i offentligheden, da skuldre og knæer skal være dækket) Så da vi endelig havde fået muligheden, skulle den udnyttes. Så det blev en stribe danskere liggende på en lang række og nyde solen inden vi skulle i gang med nedklatringen.
Det gik lidt nemmere på turen nedad end opad.
Og nååh ja, vi så da også lige en flok aber på turen ned!! :)


Så efter en fantastisk dag på bjerget med fantastisk udsigt, masser af sol og en god oplevelse med aberne. Og så var det super hyggeligt at være afsted med mr. Bene og Bemba, så vi kunne få snakket lidt med dem og lært dem at kende på en anden måde end kun i skolen :)

mandag den 22. oktober 2012

Fejring af 'International lærerdag'

Nu har vi ikke haft internet hernede i næsten fjorten dage, så her kommer en opdatering fra den 5. oktober :)
Der er ingen som Afrikanere, der forstår at fejre ’International lærerdag’. Da vi er med som lærer på college, skulle vi da også være med til fejringen af denne dag! Vi havde fået noget stof af skolen, som skulle laves til tøj vi kunne bruge denne dag, da fejringen bestod af en march af alle lærer i byen. Så vi skulle selvfølgelig se ordentlig ud på netop denne dag.
Her står vi så med mr. Bene – klar til at tage af sted mod samlingspunktet, hvor vi skulle gå march.
Da vi kom frem til samlingspunktet, fandt vi ud af at den såkaldte march bestod af 500 meters gang på snorlige rækker efter hinanden. Det var ikke helt det jeg havde forestillet mig, da jeg fik at vide, at vi skulle gå march i byen og fejre denne dag. Men hyggeligt var det i hvert fald, og det var en oplevelse i sig selv, at se hvor meget afrikanerne går op i denne fejring og der bliver virkelig gjort noget ud af det i forhold til hvad der gøres i Danmark.
Om eftermiddagen skulle vi mødes med lærerne fra vores college, hvor vi skulle have en lille forfriskning sammen og ellers bare hygge i hinandens selskab.
Her ses den ’lille’ forfriskning vi skulle have med resten af lærerne.
Ud over forfriskninger bød programmet også på dans. Nogle af de unge lærer på skolen bød og danskere op til dans. Jeg tror her de fandt ud af, at vi ikke har den samme rytme i kroppen som afrikanere har. Jeg fik i hvert fald gjort mig selv noget til grin på det dansegulv!! Men når selv viseinspektøren byder en op til dansk siger man da ikke nej J Så vi fik os en hyggelig lille svingom sammen.
Fantastisk oplevelse at få med! Også det at se disse lærer fra en helt anden side end den vi ser, når vi er på college i hverdagen. Dejlig oplevelse og rigtig dejligt fest!

torsdag den 4. oktober 2012

Fodbold - en kæmpe succes!!


Så har vi fået gang i fodbolden med drengene. Tidligere har de ikke haft en bold selv, så de har ikke haft mulighed for at kunne spille. Os volontører er blevet spurgt rigtig mange gange, om vi ikke ville købe en bold til dem. Vi har dog i stedet for, fået forhandlet os frem til en aftale med Ezai om, at vi får nogle af de bolde han har konfiskeret, hvis vi modsat sørger for, at drengene ikke ødelægger noget med dem. Så vi har fået nogle bolde, vi nu kan spille fodbold med drengene med. For at være sikre på ikke at smadre noget, spiller vi altid fodbold på ’fodboldbanen’ – en sandbane lige bag compounden.
Det er virkelig dejligt at mærke den glæde drengene har over, at vi har fået fat i en bold, så de igen kan komme til at spille. Nu har vi haft bolden i et par uger, og den har virkelig været brugt meget siden! Der går næsten ikke en dag, hvor drengene ikke spørger efter bolden, så de kan komme ned og spille. Jeg har endda fået lov til at være med til at spille! Det var virkelig sjovt at prøve, men jeg må alligevel indrømme, at der er nogle af drengene der kan et par finter, jeg ikke helt var med på. Så samtid med jeg nyder at kunne spille fodbold igen, får jeg også lige set et par lækre finter fra drengene, der tydeligvis har ret stor erfaring med at spille! :D Jeg bliver nogle gange nødt til at overgive mig – selvom jeg ikke er glad for det – og lade dem slippe forbi mig. Så får de sig nogle gode grin over mine klovnerier på banen, og jeg får er virkelig god oplevelse med drengene!

En lille bjergtur

Vi var en dag en tur i de bjerge, der er tæt på os. Jonathan og 3 af hans venner ville gerne vise os, hvor de går hen, når de har brug for ro og tid til at tænke. Så de havde inviteret os på en tur i bjergene. Vi var meget interesseret i at komme op i bjergene og se udsigten og bare opleve den afrikanske natur i området. Det tog omkring 5-10 minutter at køre ud til det sted vi skulle mødes med Jonathan, så det var ret tæt på os.
Dette er det hold vi var af sted – de fire volontører og de fire der var med til at vise os vej og beskytte os (den ene tager billedet). Så vi behøvede slet ikke være bange for der skulle ske os noget!
 
Jeg vidste ikke helt hvad jeg skulle forvente af turen, men man kan sige, at det i hvert fald levede op til alle de forventninger man kunne have!! Det var utrolig smukt oppe på bjerget og helt stille! Jeg forstår godt, det er der de går op, når de har brug for at tænke. Det var så stille og lige meget hvor jeg kiggede hen var der utrolig smukt. Vi kom op, så vi kunne se ud over den flod der er lige ved siden af Garoua og det område der er blevet oversvømmet, fordi der er faldet så meget vand i år i forhold til hvad der plejer. Og så var det bare virkelig, virkelig smukt lige meget hvor jeg kiggede hen. Man kunne se rigtig langt omkring, så vi kunne se en masse vand, smukke grønne områder og endnu flere bjerge længere væk. Virkelig smukt!!

På vej ned ad bjerget, kom vi om på den side, hvor vi kunne se ind over byen Garoua. Virkelig sjovt at se, hvordan en storby ser ud i Afrika i forhold til hvordan den ser ud i Danmark. Ingen højhuse overhovedet og længere mellem husene end der er i Danmark. Men smukt synes jeg virkelig det er!