Turen går til Gorge de Kola

Så var det tid til en ny tur. Denne gang gik den til Gorge de Kola. Endnu engang viste det den fantastiske natur, der er her i Afrika. Vi var af sted med Ezai og hans kone Pauline. Det var super hyggeligt at have dem med, og de forstår virkelig at få en god stemning, og er altid med på at lave sjov med os!!

Gorge de Kola er en masse klipper, vi kunne gå rundt på. Midt mellem klipperne var der en kløft med vand i bunden. Vi skulle selvfølgelig hele vejen ned til vandet, samt vandre rundt nede i vandet, så vi kunne se klipperne nede fra, og se hvor høje og hvor fantastiske de er!

Det kan ikke forklares hvor godt, det var at være på denne tur! Det var spændende at gå mellem disse klipper, og se hvordan de vokser over hovedet på en. Det kan bare ikke beskrives med ord, så derfor kommer der en række billeder til at hjælpe med at beskrive det i stedet for :) Det er nemmere for mig, og det er højst sandsynligt også nemmere for jer at forstå, hvordan det rigtig ser ud. 

Et billede, der viser hvor mange klipper der var. Vi vandrede lidt over alle disse klipper, for at komme hen til kløften. Det var med at passe lidt på, hvor man trådte, for ikke at glide på stedene. 

Her sidder vi på toppen og kigger ud over kløften. Jeg sidder en smule usikkert, for der var virkelig langt ned, og det var helt lodret ned! Men smukt var det!

Ezai var som altid klar på lidt sjov, så her prøver han at skubbe mig ud over kanten.
Det syntes jeg absolut ikke var sjovt!!

Her står jeg mellem to store klipper på vej op igen. 

Turen går til Roumsiki

Så var det af sted på den første rigtige tur. Vi skulle af sted hele weekenden til Roumsiki, som en et område med fantastisk natur og utrolig smukke bjerge!

Vi havde Ezai med på turen og vi kørte kl.13.30 fra compounden fradag, hvorefter vi kunne se frem til 4 timers kørsel på afrikansk vej – meget spændende! Vi blev i hvert fald slynget noget rundt på bagsædet, hvor vi 3 piger sad og hyggede :) Men Ezai havde taget en masse god musik med, så vi fik en helt fest ud af det.

Efter at have overnattet i Mokolo og besøgt lidt forskellige mennesker, som Ezai kendte, gik turen lørdag videre mod endedestinationen Roumsiki. Her stoppede vi ved en udkigspost, hvor vi kunne se ud over de bjerge og dale vi skulle vandre i dagen efter. Og hold da op hvor var det utrolig flot!! Helt fantastisk udsigt over en masse forskellige bjerge og klipper der stikker op ind imellem. Helt fantastisk. 

Her sidder jeg i udkigsposten og kigger ud over bjergene og dalene, jeg næste dag skal ud og vandre i.

Efterfølgende kører vi videre og finder det hotel vi skal sove på. Her får vi aftensmad, hvor vi møder to tyskere, der også er i Cameroun som volontører. Vi snakkede en del med dem mens vi sad og spiste. Det var ret hyggeligt, at sidde og snakke med nogen man egentlig slet ikke kender, men alligevel har noget til fælles med, da vi alle er sendt ud for at hjælpe her i Afrika, dog på hver sin måde, da de er hernede for kun at undervise på skoler i Roumsiki. Det var en så stor succes for os alle, at vi muligvis får besøg af en af dem i weekenden (hvis hun får tid), da hun er i Garoua og gerne ville se vores projekt med drengene :) Så vi håber på et besøg, så vi kan vise vores dejlige drenge frem!

Dagen efter startede vi tidligt, da vi skulle op og se solopgangen ud over bjergene. Det var utrolig koldt, da vi ikke havde fået nok tøj med, men hvor var det flot at se solen komme stille op over bjergtoppen! At kunne følge den rødlige farve på himlen, og se at den bliver lysere og lysere indtil vi begyndte at kunne se solen komme frem. Virkelig smukt!

Efterfølgende fik vi en hurtig morgenmad inden turen gik af sted mod bjergene og vandretur. Vi skulle gå ned i en dal mellem alle bjergene, der ligger på grænsen mellem Cameroun og Nigeria. Turen ned var på en meget smal sti, hvor vi skulle gå efter hinanden. Vi gik også halvt igennem nogle marker på bjergsiden for at kunne komme ned i bunden. Men det var en rigtig hyggelig tur, hvis man huskede at passe på og se hvor man gik, så man ikke falder over stenene på stien. Da vi når bunden viser vores guide os hen til grænsen mellem Cameroun og Nigeria, så jeg kan hermed sige, at jeg nu også har været i Nigeria :) 

Her står jeg på grænsen mellem Cameroun og Nigeria.

 Efterfølgende gik vi over til en lille landsby i dalen, hvor vi så nogle fine træting de havde lavet og holdt en lille pause inden turen gik videre op af bjerget igen, for at komme tilbage til hotellet. På vejen op holdt vi nogle pauser, for at kunne kigge tilbage og nyde den fantastiske natur vi befinder os i.

Kan man andet end blive imponeret af denne natur?!

Drengene

Hverdagen er godt i gang nu. Formiddagen tilbringer vi på college, mens vi om eftermiddagen er sammen med drengene. Jeg ved aldrig hvad dagen bringer, når jeg er sammen med drengen. Nogle gange kan jeg komme ned til deres hus, og så er der absolut ingen drenge at se. I disse tilfælde begynder jeg at tvivle på, om jeg egentlig udfører min opgave ordentlig hernede og jeg føler mig lidt som en fiasko. Men modsat når jeg kommer ned til dem, og der er en hel flok drenge, der er interesserede i at snakke og lave sjov med mig, kan jeg ikke andet end bare at nyde øjeblikket og have følelsen af, at jeg virkelig gør en forskel for drengene og det faktisk er en succes! At selvom det drengene ikke altid giver udtryk for det, så er de faktisk rigtig glade for vi er her, og vi gider bruge tid sammen med dem!

Et eksempel hvor jeg kunne mærke, at de sætter pris på vores tilstedeværelse, var en aften et par drenge kom op til vores hus for at snakke. Vi tog et kamera frem, og med det sammen var de helt vilde efter at få taget billeder med os piger! Det var utrolig hyggeligt, og det var nok en af de sjoveste aftner jeg havde haft længe!

Her får jeg taget et billede med en af drengene, Gael.

Og her er det Djibsons tur til at få taget et billede.

 



Man kan da ikke andet end blive glad, når drengene vil have taget nogle billeder som disse sammen med os! Det er et super godt bevis på, at vi faktisk har en stor betydning for dem, og vi udfører vores opgave rigtig godt - nemlig at give omsorg for disse drenge!
Aftner som denne aften, hvor de kommer op og vil snakke med os, er nogle af de øjeblikke jeg vil gemme, og tænke tilbage på, når jeg næste gang får en træls dag hernede, og jeg ikke føler det går så godt. Hvis jeg bare tænker på denne aften, har jeg beviset på, at det ikke er spildt, at jeg bliver ved med at prøve at komme ind på alle drengene, for de sætter virkelig stor pris på vores indsats!! :)