Afskedsfest

Søndag d. 16. december - dagen inden vi tog fra Garoua - holdt vi en lille fest sammen med drengene for at få afsluttet vores ophold i Cameroun og vores arbejde med drengene ordentligt. Det blev en utrolig god aften, hvor alle havde det sjovt og bare nød aftenen uden at tænke for meget på, hvilken afsked vi skulle tage den efterfølgende dag, for denne aften skulle bare nydes!!
Vi skulle lave mad sammen med drengene efterfulgt af en aften, der bestod af dejlig mad, uddeling af souvenirs og en masse sjov og hygge! Maden blev både lavet i vores lejlighed og nede ved drengene selv. I lejligheden stod os piger for at lave en god stor portion sovs med en masse kød og grønsager, mens drengene sørgede for at få spaghetti og ris klar nede ved dem over bålet :)

Her er det Jean, David, Babani og Ibrahim der holder øje med maden :)

Da al maden var færdig serverede os piger en god portion til alle hvorefter vi selv tog en portion og spiste - selvfølgelig med fingrene! Vi hyggede super meget under maden, og mange af drengene morede sig utrolig meget over at se os spise med fingrene. Jeg tror godt man kunne se, at vi ikke er så vandt til at spise sådan ;) Ud over ris, spaghetti og sovs serverede vi også appelsiner, kage og slikkepinde til drengene og de var utrolig glade for det hele. De var i sindsygt godt humør hele aftenen og det var så sjovt at se, at der var nogle af dem, der stort set ikke var til at få ned på jorden igen - de var så glade og taknemmelige for det vi havde gjort for dem og lavet til dem den aften!! Især da vi fandt vores souvenir frem til dem - et par nye sko til hver af dem - blev de virkelig taknemmelige og takkede mange gange. Hvor var det fantastisk at se deres glade ansigter hele aftenen - de dejlige ansigter bliver jeg aldrig træt af at se. 

Efter mad og souvenirs brugte vi resten af aftenen og hygge, sjov og en masse snak med drengene! Og når først vi kommer i gang med at snakke med drengene, kan der gå rigtig lang tid! Så vi snakkede til langt ud på natten, og hvor var det dejligt at få afsluttet på den måde!!

Det værste var dagen efter - om mandagen - hvor jeg skulle til at sige farvel til alle jeg har haft noget med at gøre i Afrika. Dem der har været min dejlige, afrikanske familie i 4 måneder skulle jeg til at sige farvel til. Puh hvor var det utrolig hårdt!!! Ikke bare drengene skulle der siges farvel til, men også personer som Elia, Jonathan, Jeanine, mr. Bene, Ezai og hans familie. Alle de personer som har haft en så kæmpe betydning fro mig den sidste tid. Jeg var en stor tudeprinsesse den dag, for hvor var det virkelig svært at sige farvel til dem. Men jeg vidste den dag ville komme, og jeg kom igennem det til sidst.

Farvel Afrika, farvel Cameroun, farvel fantastiske mennesker, farvel alt der har haft så stor betydning for mig i nu 4 måneder! Jeg kommer til at savne jer alle og jeg håber at komme tilbage og besøge jer en dag!!

På tur rund i landet

I dagene 5.-11. december var vi på en lang tur rundt i den nordlige del af Cameroun. Vi skulle se en masse forskellige byer og steder i landet, men højdepunktet på turen var helt sikkert, at vi skulle ind i Waza National Park, og se om vi kunne finde nogle fantastiske afrikanske dyr. Det var meget tidligt på sæsonen så derfor ville det være svært at finde mange dyr, men selvfølgelig skulle vi gøre forsøget. Det startede super godt! Vi fik hurtigt øje på en stor flok giraffer der gik ude på savannen.

Det er nok det tætteste jeg kommer på et stort afrikansk dyr :)
En fik flok giraffer på vej hen til en vandhul for at drikke.

Vi kørte rundt i lang tid for at finde flere smukke dyr, men desværre var det så tidligt på sæsonen, at jeg desværre ikke oplevede at finde hverken elefanter eller flodheste, som jeg havde håbet på. Men så var det godt, der var så mange giraffer - det var en lille plaster på såret. Ud over girafferne fik vi også øje på andre mindre dyr som forskellige gazeller og forskellige fugle. 

En form for gazelle :)

En stor flok store fugle flyver forbi :)

En anden form for gazelle med sin lille unge bag sig :)

Generelt var det en hyggelig tur i Nationalparken og vi havde det rigtig sjovt! Der var ikke så mange dyr som vi havde håbet, men det var en oplevelse i sig selv at se, hvor frit dyrene kunne gå rundt derinde og leve et 'næsten normalt' dyreliv. 

En anden dag var vi en tur på vandet. Vi skulle ud at sejle med båden 'Ålborg' ude på Lake Chad. Det var en utrolig smuk tur, og vi brugte faktisk hele dagen på vandet. Vi sad i båden og fik lidt dejligt sol mens vi hyggede og snakkede en masse! :)

Vinden, vandet og solen bliver her nydt til den smukke udsigt hen af bredden. 

Resten af dagene på turen blev brugt på at køre rundt mellem mindre byer og se forskellige ting som hospitaler, kirker og besøg hos forskellige pastorer. Det var en super, super hyggeligt tur og jeg nød rigtig meget at være sammen med hele den danske flok i en uge og samtidig nød jeg at se den utrolig smukke afrikanske natur og kultur og opleve alle de dejlig gæstfrie mennesker i landet!!

Jannis fødselsdag

Den sidste tid i Afrika var meget booket, og derfor blev der ikke så meget tid til at sidde ved computeren, så nu når jeg er kommet hjem til Danmark, kommer de sidste opdateringer af, hvad der skete den sidste måned jeg havde i Cameroun.

Den 2. december havde Janni fødselsdag, som vi selvfølgelig skulle fejre på bedst mulig måde med de midler vi havde i Afrika. Signe og jeg stod tidligt op, for at lave nybagte boller til fødselaren og pynte lejligheden op med balloner og flag. Det var søndag, så vi skulle i kirke fra morgenen. Samme dag var der indsamlings arrangement i kirken, for at få samlet en masse penge ind til byggeriet af den nye kirke på compounden. Så denne dag tog gudstjenesten 5 timer i stedet for. Men det var super hyggeligt at være med til, og en god måde at støtte byggeriet på :)
Efter kirke blev endnu et arrangement presset ind i programmet. Jonathan spurgte om vi ville med til en koncert der blev holdt på compounden. Det ville vi da ikke gå glip af, så vi tilbragte lige 2 ekstra timer til koncert. Men det var også utrolig godt at være med det! Det var super smukt, og lød rigtig, rigtig godt!
Om aftenen havde vi besluttet os for at tage fint tøj på og lave god mad. Vi sad og hyggede ved bordet, da drengene kom op til os, og ville selvfølgelig også gerne være sammen med Janni på hendes fødselsdag. Vi gik alle ud til dem, og hyggede med dem hele aftenen

Her har vi det glade fødselsdagsbarn, der får taget en smukt billede med Ibrahim :)

Her står jeg med David, som var helt vild med de danske klisterflag :)

Turen går til Gorge de Kola

Så var det tid til en ny tur. Denne gang gik den til Gorge de Kola. Endnu engang viste det den fantastiske natur, der er her i Afrika. Vi var af sted med Ezai og hans kone Pauline. Det var super hyggeligt at have dem med, og de forstår virkelig at få en god stemning, og er altid med på at lave sjov med os!!

Gorge de Kola er en masse klipper, vi kunne gå rundt på. Midt mellem klipperne var der en kløft med vand i bunden. Vi skulle selvfølgelig hele vejen ned til vandet, samt vandre rundt nede i vandet, så vi kunne se klipperne nede fra, og se hvor høje og hvor fantastiske de er!

Det kan ikke forklares hvor godt, det var at være på denne tur! Det var spændende at gå mellem disse klipper, og se hvordan de vokser over hovedet på en. Det kan bare ikke beskrives med ord, så derfor kommer der en række billeder til at hjælpe med at beskrive det i stedet for :) Det er nemmere for mig, og det er højst sandsynligt også nemmere for jer at forstå, hvordan det rigtig ser ud. 

Et billede, der viser hvor mange klipper der var. Vi vandrede lidt over alle disse klipper, for at komme hen til kløften. Det var med at passe lidt på, hvor man trådte, for ikke at glide på stedene. 

Her sidder vi på toppen og kigger ud over kløften. Jeg sidder en smule usikkert, for der var virkelig langt ned, og det var helt lodret ned! Men smukt var det!

Ezai var som altid klar på lidt sjov, så her prøver han at skubbe mig ud over kanten.
Det syntes jeg absolut ikke var sjovt!!

Her står jeg mellem to store klipper på vej op igen. 

Turen går til Roumsiki

Så var det af sted på den første rigtige tur. Vi skulle af sted hele weekenden til Roumsiki, som en et område med fantastisk natur og utrolig smukke bjerge!

Vi havde Ezai med på turen og vi kørte kl.13.30 fra compounden fradag, hvorefter vi kunne se frem til 4 timers kørsel på afrikansk vej – meget spændende! Vi blev i hvert fald slynget noget rundt på bagsædet, hvor vi 3 piger sad og hyggede :) Men Ezai havde taget en masse god musik med, så vi fik en helt fest ud af det.

Efter at have overnattet i Mokolo og besøgt lidt forskellige mennesker, som Ezai kendte, gik turen lørdag videre mod endedestinationen Roumsiki. Her stoppede vi ved en udkigspost, hvor vi kunne se ud over de bjerge og dale vi skulle vandre i dagen efter. Og hold da op hvor var det utrolig flot!! Helt fantastisk udsigt over en masse forskellige bjerge og klipper der stikker op ind imellem. Helt fantastisk. 

Her sidder jeg i udkigsposten og kigger ud over bjergene og dalene, jeg næste dag skal ud og vandre i.

Efterfølgende kører vi videre og finder det hotel vi skal sove på. Her får vi aftensmad, hvor vi møder to tyskere, der også er i Cameroun som volontører. Vi snakkede en del med dem mens vi sad og spiste. Det var ret hyggeligt, at sidde og snakke med nogen man egentlig slet ikke kender, men alligevel har noget til fælles med, da vi alle er sendt ud for at hjælpe her i Afrika, dog på hver sin måde, da de er hernede for kun at undervise på skoler i Roumsiki. Det var en så stor succes for os alle, at vi muligvis får besøg af en af dem i weekenden (hvis hun får tid), da hun er i Garoua og gerne ville se vores projekt med drengene :) Så vi håber på et besøg, så vi kan vise vores dejlige drenge frem!

Dagen efter startede vi tidligt, da vi skulle op og se solopgangen ud over bjergene. Det var utrolig koldt, da vi ikke havde fået nok tøj med, men hvor var det flot at se solen komme stille op over bjergtoppen! At kunne følge den rødlige farve på himlen, og se at den bliver lysere og lysere indtil vi begyndte at kunne se solen komme frem. Virkelig smukt!

Efterfølgende fik vi en hurtig morgenmad inden turen gik af sted mod bjergene og vandretur. Vi skulle gå ned i en dal mellem alle bjergene, der ligger på grænsen mellem Cameroun og Nigeria. Turen ned var på en meget smal sti, hvor vi skulle gå efter hinanden. Vi gik også halvt igennem nogle marker på bjergsiden for at kunne komme ned i bunden. Men det var en rigtig hyggelig tur, hvis man huskede at passe på og se hvor man gik, så man ikke falder over stenene på stien. Da vi når bunden viser vores guide os hen til grænsen mellem Cameroun og Nigeria, så jeg kan hermed sige, at jeg nu også har været i Nigeria :) 

Her står jeg på grænsen mellem Cameroun og Nigeria.

 Efterfølgende gik vi over til en lille landsby i dalen, hvor vi så nogle fine træting de havde lavet og holdt en lille pause inden turen gik videre op af bjerget igen, for at komme tilbage til hotellet. På vejen op holdt vi nogle pauser, for at kunne kigge tilbage og nyde den fantastiske natur vi befinder os i.

Kan man andet end blive imponeret af denne natur?!

Drengene

Hverdagen er godt i gang nu. Formiddagen tilbringer vi på college, mens vi om eftermiddagen er sammen med drengene. Jeg ved aldrig hvad dagen bringer, når jeg er sammen med drengen. Nogle gange kan jeg komme ned til deres hus, og så er der absolut ingen drenge at se. I disse tilfælde begynder jeg at tvivle på, om jeg egentlig udfører min opgave ordentlig hernede og jeg føler mig lidt som en fiasko. Men modsat når jeg kommer ned til dem, og der er en hel flok drenge, der er interesserede i at snakke og lave sjov med mig, kan jeg ikke andet end bare at nyde øjeblikket og have følelsen af, at jeg virkelig gør en forskel for drengene og det faktisk er en succes! At selvom det drengene ikke altid giver udtryk for det, så er de faktisk rigtig glade for vi er her, og vi gider bruge tid sammen med dem!

Et eksempel hvor jeg kunne mærke, at de sætter pris på vores tilstedeværelse, var en aften et par drenge kom op til vores hus for at snakke. Vi tog et kamera frem, og med det sammen var de helt vilde efter at få taget billeder med os piger! Det var utrolig hyggeligt, og det var nok en af de sjoveste aftner jeg havde haft længe!

Her får jeg taget et billede med en af drengene, Gael.

Og her er det Djibsons tur til at få taget et billede.

 



Man kan da ikke andet end blive glad, når drengene vil have taget nogle billeder som disse sammen med os! Det er et super godt bevis på, at vi faktisk har en stor betydning for dem, og vi udfører vores opgave rigtig godt - nemlig at give omsorg for disse drenge!
Aftner som denne aften, hvor de kommer op og vil snakke med os, er nogle af de øjeblikke jeg vil gemme, og tænke tilbage på, når jeg næste gang får en træls dag hernede, og jeg ikke føler det går så godt. Hvis jeg bare tænker på denne aften, har jeg beviset på, at det ikke er spildt, at jeg bliver ved med at prøve at komme ind på alle drengene, for de sætter virkelig stor pris på vores indsats!! :)

Ny bjergtur

Denne gang var vi af sted med mr. Bene og en anden lærer fra college, Bemba. Vi skulle op på et bjerg, som også er i nærheden, men alligevel lidt uden for byen. Så vi skulle igen køre hen til bjerget, hvorefter vi blev læsset af, og så var det ellers bare om at have de gode vandresko på og begynde klatringen.

Det var toppen af dette bjerg vi stilede efter :)



Opklatringen startede ca. kl.10, og toppen var nået til middagstid. Lige passende tid til at kunne sidde på kanten af toppen, og nyde den smukke udsigt med en dejlig bolle. Det gik ind imellem rigtig meget op ad, og stien vi gik på var meget smal, så vi måtte gå på en lang række. Det krævede lidt koncentration at gå opad, da der var mange store sten man skulle passe lidt på og finde balancen på. Og når man er så klodset som jeg er, kræver det lidt ekstra! :D Men det lykkedes at komme hele vejen op på toppen, og vi nød rigtig meget at være der oppe og nyde udsigten, varmen og muligheden for endelig at få noget sol på den blege, danske krop. Vi havde fået lov til at have shorts og stroptrøje på (hvilket vi ellers normalt ikke må vise os i i offentligheden, da skuldre og knæer skal være dækket) Så da vi endelig havde fået muligheden, skulle den udnyttes. Så det blev en stribe danskere liggende på en lang række og nyde solen inden vi skulle i gang med nedklatringen.
Det gik lidt nemmere på turen nedad end opad.

Og nååh ja, vi så da også lige en flok aber på turen ned!! :)



Så efter en fantastisk dag på bjerget med fantastisk udsigt, masser af sol og en god oplevelse med aberne. Og så var det super hyggeligt at være afsted med mr. Bene og Bemba, så vi kunne få snakket lidt med dem og lært dem at kende på en anden måde end kun i skolen :)

Fejring af 'International lærerdag'

Nu har vi ikke haft internet hernede i næsten fjorten dage, så her kommer en opdatering fra den 5. oktober :)

Der er ingen som Afrikanere, der forstår at fejre ’International lærerdag’. Da vi er med som lærer på college, skulle vi da også være med til fejringen af denne dag! Vi havde fået noget stof af skolen, som skulle laves til tøj vi kunne bruge denne dag, da fejringen bestod af en march af alle lærer i byen. Så vi skulle selvfølgelig se ordentlig ud på netop denne dag.

Her står vi så med mr. Bene – klar til at tage af sted mod samlingspunktet, hvor vi skulle gå march.

Da vi kom frem til samlingspunktet, fandt vi ud af at den såkaldte march bestod af 500 meters gang på snorlige rækker efter hinanden. Det var ikke helt det jeg havde forestillet mig, da jeg fik at vide, at vi skulle gå march i byen og fejre denne dag. Men hyggeligt var det i hvert fald, og det var en oplevelse i sig selv, at se hvor meget afrikanerne går op i denne fejring og der bliver virkelig gjort noget ud af det i forhold til hvad der gøres i Danmark.

Om eftermiddagen skulle vi mødes med lærerne fra vores college, hvor vi skulle have en lille forfriskning sammen og ellers bare hygge i hinandens selskab.

Her ses den ’lille’ forfriskning vi skulle have med resten af lærerne.

Ud over forfriskninger bød programmet også på dans. Nogle af de unge lærer på skolen bød og danskere op til dans. Jeg tror her de fandt ud af, at vi ikke har den samme rytme i kroppen som afrikanere har. Jeg fik i hvert fald gjort mig selv noget til grin på det dansegulv!! Men når selv viseinspektøren byder en op til dansk siger man da ikke nej J Så vi fik os en hyggelig lille svingom sammen.

Fantastisk oplevelse at få med! Også det at se disse lærer fra en helt anden side end den vi ser, når vi er på college i hverdagen. Dejlig oplevelse og rigtig dejligt fest!

Fodbold - en kæmpe succes!!

Så har vi fået gang i fodbolden med drengene. Tidligere har de ikke haft en bold selv, så de har ikke haft mulighed for at kunne spille. Os volontører er blevet spurgt rigtig mange gange, om vi ikke ville købe en bold til dem. Vi har dog i stedet for, fået forhandlet os frem til en aftale med Ezai om, at vi får nogle af de bolde han har konfiskeret, hvis vi modsat sørger for, at drengene ikke ødelægger noget med dem. Så vi har fået nogle bolde, vi nu kan spille fodbold med drengene med. For at være sikre på ikke at smadre noget, spiller vi altid fodbold på ’fodboldbanen’ – en sandbane lige bag compounden.
Det er virkelig dejligt at mærke den glæde drengene har over, at vi har fået fat i en bold, så de igen kan komme til at spille. Nu har vi haft bolden i et par uger, og den har virkelig været brugt meget siden! Der går næsten ikke en dag, hvor drengene ikke spørger efter bolden, så de kan komme ned og spille. Jeg har endda fået lov til at være med til at spille! Det var virkelig sjovt at prøve, men jeg må alligevel indrømme, at der er nogle af drengene der kan et par finter, jeg ikke helt var med på. Så samtid med jeg nyder at kunne spille fodbold igen, får jeg også lige set et par lækre finter fra drengene, der tydeligvis har ret stor erfaring med at spille! :D Jeg bliver nogle gange nødt til at overgive mig – selvom jeg ikke er glad for det – og lade dem slippe forbi mig. Så får de sig nogle gode grin over mine klovnerier på banen, og jeg får er virkelig god oplevelse med drengene!

En lille bjergtur

Vi var en dag en tur i de bjerge, der er tæt på os. Jonathan og 3 af hans venner ville gerne vise os, hvor de går hen, når de har brug for ro og tid til at tænke. Så de havde inviteret os på en tur i bjergene. Vi var meget interesseret i at komme op i bjergene og se udsigten og bare opleve den afrikanske natur i området. Det tog omkring 5-10 minutter at køre ud til det sted vi skulle mødes med Jonathan, så det var ret tæt på os.

Dette er det hold vi var af sted – de fire volontører og de fire der var med til at vise os vej og beskytte os (den ene tager billedet). Så vi behøvede slet ikke være bange for der skulle ske os noget!

 

Jeg vidste ikke helt hvad jeg skulle forvente af turen, men man kan sige, at det i hvert fald levede op til alle de forventninger man kunne have!! Det var utrolig smukt oppe på bjerget og helt stille! Jeg forstår godt, det er der de går op, når de har brug for at tænke. Det var så stille og lige meget hvor jeg kiggede hen var der utrolig smukt. Vi kom op, så vi kunne se ud over den flod der er lige ved siden af Garoua og det område der er blevet oversvømmet, fordi der er faldet så meget vand i år i forhold til hvad der plejer. Og så var det bare virkelig, virkelig smukt lige meget hvor jeg kiggede hen. Man kunne se rigtig langt omkring, så vi kunne se en masse vand, smukke grønne områder og endnu flere bjerge længere væk. Virkelig smukt!!

På vej ned ad bjerget, kom vi om på den side, hvor vi kunne se ind over byen Garoua. Virkelig sjovt at se, hvordan en storby ser ud i Afrika i forhold til hvordan den ser ud i Danmark. Ingen højhuse overhovedet og længere mellem husene end der er i Danmark. Men smukt synes jeg virkelig det er!

Bådtur

Nogle af drengene var gået med os en tur ned til den sø vi har tæt på os. Vi så nogle små både ude i vandet, og drengene spurgte om vi ville på en sejltur, så vi kunne se lidt af naturen fra en anden vinkel. Vi syntes det lød meget interessant og fik derfor arrangeret en tur.

Først var det lidt kaotisk at komme helt ud til vandet og båden, for der var meget sumpet det sidste stykke derud, fordi der for bare en ugen siden var vand meget længere op, end der er nu. Derfor var det sidste stykke ned til vandet lidt af en udfordring med fødder/sko der sidder fast i mudderet og volontører der skvatter rundt. Til sidst lykkedes det og vi fik givet drengene og hinanden nogle gode grin på vejen :D

Dette er den båd vi sejlede i og ham der styrede den for os.

Inden vi satte os ud i båden oplevede vi noget fantastisk, som jeg ikke havde troet jeg skulle prøve. Drengene sagde at vi lige skulle samles i en rundkreds inden vi gik ud i båden. De ville gerne have, at vi bad en bøn for sejlturen – at det måtte blive en god tur for os, og at der ikke måtte ske ulykker på vandet. Hvor var det fantastisk at mærke, at på trods af den fortid de har haft på gaden, fylder kristendommen faktisk meget i deres liv og hverdag! Det var utrolig dejligt at opleve, og gennem bønnen viser de også, at de gerne vil beskytte os volontører, og at de vil os det bedste! Utrolig dejlige drenge!

Vi havde 5 drenge med os derned, og de var selvfølgelig alle sammen interesserede i at komme med ud på sejlturen, så vi prøvede at samle os i en af bådene og sejle ud. Vi blev dog nødt til ret hurtigt at vende om, fordi der var omkring 1-2 cm fra vandoverfladen til kanten af båden. Så vi blev nødt til at få nogle af dem af, så det til sidst endte med, at vi var ham der styrer båden, os fire danskere og så var Ibrahim den eneste heldige af drengene, der kunne være i båden. Resten af dem måtte vi lade blive tilbage på bredden og vente på vi var færdige med sejlturen.

 

Der var utrolig fredeligt ude på vandet! Der var helt stille så det kun var lyden af padlerne og os der snakkede man kunne høre. Der kommer man pludselig til at lægge mærke til, hvor mange forskellige lyde der er i hverdagen på compounden. Ligeledes var det en helt fantastisk udsigt der var fra vandsiden samt en meget stor kontrast på de to sider af båden. På den ene side kunne man se det fattige kvarter vi går igennem, når vi skal ned til vandet – ét stort virvar af dårlige huse der ikke bliver gjort noget ved. Hvorimod der på den anden side er den smukkeste udsigt med frodigt landområde og høje bjerge i baggrunden.

Så det var virkelig dejligt at opleve den sejltur. Utrolig dejlig oplevelse, jeg vil tænke på mange gange!

 

 



Lidt af hvert fra hverdagen :)

Franskundervisning:

Jeg er kommet godt i gang med franskundervisningen, så jeg forhåbentlig snart kan snakke lidt med befolkningen hernede og de gadedrenge, der ikke kan engelsk. Det gør det hele lidt nemmere, hvis jeg kan kommunikere lidt på fransk. Så jeg har lært et par brugbare sætninger og så er vi lige gået i gang med det grundlæggende franske. Det betyder at jeg – hvis jeg får lidt tid til at tænke – kan sige hele remsen af ”to be” og ”to have” på fransk! Nice. Dog går det lidt langsomt med at lære. Jeg synes det er et utrolig svært sprog! Men jeg må kæmpe videre, og bare have i tankerne, at det hjælper mig selv, hvis jeg får lært noget.

Uden for compounden:

Vi har fået lov at gå uden for compounden på egen hånd nu! Hidtil har vi skulle have en af kirkens ansatte med, hvis vi fx skulle handle. Men nu har vi fået lov at gå alene, hvilket er blevet udnyttet meget siden! For det første er det lidt nemmere at komme på markedet, fordi vi ikke skal vente på, der er en der har tid til at gå med os. For det andet er det mere interessant at gå en tur, hvis man kan komme lidt rundt og se nogle af omgivelserne.

Dog mente en af børnene på compounden ikke, at vi skulle gå helt alene, så han kom lige med på en af vores gåture for at passe lidt på os :) I baggrunden kan man se en sø, vi kan gå ned til på 5 minutter. Der er en utrolig god udsigt, hvis man går helt hen til søen, for man kan se langt omkring, og der er flere bjerge hele vejen rundt. Det er utrolig flot og stedet er blevet besøgt mange gange siden!

Endelig kom kjolerne!!

Så har vi fået kjolerne!! Endelig blev vores afrikanske kjoler færdige – er vi ikke fine?! J De er allerede blevet taget i brug i kirken i søndags, og vi har fået mage komplimenter for dem. Nu er vi ’rigtige’ afrikanere. Stoffet til en ny kjole er også allerede blevet anskaffet, så nu skal vi bare finde en, der kan hjælpe os med at få stoffet lavet om til noget der ligner en kjole. Det er ikke helt nemt at finde ud af, hvem man skal spørge, men mon ikke vi finder ud af noget meget snart, så vi både har en kjole til kirkebrug (den vi har på på billedet) og en vi kan bruge til undervisning på college.

Og så er der drengene...

Gadedrengene er virkelig en fornøjelse at komme ned og opleve. De har helt fra staten været utrolig åbne over for os volontører, og der er flere af dem jeg i løbet af den periode, jeg har været hernede, har fået nogle gode venskaber med! Selvfølgelig er sproget en lille forhindring når man skal være sammen med drengene, så indtil videre har jeg mest været sammen med de af drengene, der kan noget engelsk, fordi jeg kan have samtaler med dem, hvilket jeg ikke kan med dem, der kun kan snakke fransk.

Men sproget skal absolut ikke være en hindring for, at jeg skal være sammen med dem. Så det er noget med at prøve at finde på noget aktivt at lave med dem. Her vil nogen sige, at jeg ikke har valgt en god måde at komme ind på drengene, da jeg nok har været den lidt ’hårde’ type, hvor jeg har bokset med dem og leget slå-hinanden-over-hænderne-leg og kastet med bær efter hinanden. Det har resulteret i, at jeg ofte er kommet tilbage til lejligheden med lidt blå mærker rundt på kroppen, og jeg har formået at have blå hænder i omkring en uge, fordi jeg ikke fik sagt stop i tide. Men ih hvor var det virkelig sjovt i situationen!! :D Jeg har i hvert fald fundet ud af, at der er mange af drengene, der er ret stærke! Men jeg tror da også jeg får ramt lidt på dem en gang imellem – håber jeg i hvert fald :)

Det vigtigste er, at jeg synes det er sjovt at være sammen med dem, og det gør jeg helt sikkert! Det er næsten lige meget hvad jeg laver med dem, så har jeg nydt al den tid jeg har tilbragt med dem!!

Her er nogle af drengene sammen med os volontører samt et par af de andre børn på compounden.

En danskers sovehjerte

Da vi vågner søndag morgen, ser vi at der er kommet en besked på vores fælles mobil.. Det var en venlig besked fra Jonathan (en af de unge fra kirken, som vi har god kontakt med).. Han mener åbenbart vi sover for meget.. Det tyder i hvert fald på, at han havde været forbi om morgenen mens vi har sovet, og ikke kunne komme i kontakt med os.. Han havde i hvert fald skrevet et hyggeligt lille bibelværs til os i sms'en: Ordsprogenes Bog 20,13: Hold ikke så meget af søvn, at du forarmes; luk øjnene op og spis dig mæt!
Så det var endnu en pæn hentydning til, at vi sover for længe hernede.. Det er anden gang vi er blevet taget på sengen :/ Så måske der faktisk er noget om det Ezai sagde med, at afrikanerne står med solen op kl.4.30.. Måske vi skal overveje at tage lidt ved lære af det og stå lidt tidligere op, så der ikke er flere der prøver at komme i kontakt med os mens vi sover?
Dog vil jeg tage os selv i forsvar og sige, at det regnede meget den morgen! og vi har fået at vide, at hvis det regner, så laver afrikanerne ikke noget.. Så den regel holder vi os til og fortsætter sandsynligvis med at sove længere i weekenden :P

Så starter undervisningen - og dog...

I går var vi ude på det collage vi skal undervise på for første gang.. Vi regnede med vi skulle med læreren rundt og undervise allerede den dag, men efter vi havde ventet i en time udenfor, uden der skete noget, kom vi endelig ind og snakkede med viserektoren. Han kunne her fortælle at ikke alle lærere var kommet tilbage efter ferie, så vi kunne ikke få udleveret vores programmer for undervisningen. Nå, jamen så kunne vi da lige så fint trille hjem igen efter at have stået en time uden at have fået noget ud af det.. Hmm ja ja, det er oplevet før i Afrika, så det tager jeg ikke så tungt.
Derimod skulle vi komme i dag, hvor vi så rigtig kunne starte op med at være med mr. Bene (den engelsklærer jeg skal følge rundt i klasserne under opholdet hernede) rundt og undervise. Men først blev vi præsenteret i en klasse, hvorefter viserektoren bare gik og læreren gik med ham. Så kunne vi ellers stå der foran en klasse uden lærer og uden at vide hvad vi skulle gøre af os selv!! Hold da op, det var jeg godt nok ikke lige klar på.. Meen det klarede vi os da også igennem.. Vi beskæftigede dem i de sidste 10 minutter af timen og så skyndte vi os ellers ud for at finde mr. Bene.
I dag sad vi egentlig bare og hørte på, at han underviste i klasserne, men fremover, når vi kommer et par uger frem, regner jeg med, at vi skal indblandes mere i undervisningen, og gå rundt mellem eleverne og hjælpe dem med fx at læse højt eller hvad vi lige finder ud af.. Men det bliver i hvert fald interessant at se hvad det kommer til at gå ud på, når vi rigtig kommer i gang.. Det kan kun tiden vise...

Omgivelserne

Så har jeg efterhånden været her i et par uger, og har derfor nået at få set lidt af, hvordan det ser ud her hvor jeg opholder mig.. Vi er inde på kirkens grund - det vil sige, at vi faktisk er på et indhegnet område - men egentlig stadig midt i byen Garoua. Vi må indtil videre ikke bevæge os ud fra kirkens område alene, der skal altid være en af kirkens folk med os af hensyn til vores egen sikkerhed. Så derfor har jeg mest opholdt mig i vores lejligheder, på Ezais kontor (hvor der er internetforbindelse, som det eneste sted), i kirken og nede i gadedrengedes hus.
Men en dag bevægede vi os ud fra de trygge rammer i lejligheden, for at se rundt på hele kirkens område. På den tur rundt fandt vi denne skønne udsigt:

Det kunne være man skulle begynde at bevæge sig lidt mere den vej på, så jeg kan nyde udsigten lidt flere gange! :)

Når vi skal på markedet for at hente lidt mad, skal vi som nævnt altid have en af kirkens folk med. Som regel kan det faktisk lade sig gøre at komme afsted stort set når vi vil.. Vi prøver at handle så meget som muligt på det lille marked, da det er her det er billigst. Det er omkring 15 kroner vi skal af med, når vi er på det lille marked, og så har vi mad til et par dage, så jeg synes egentlig at det er nogle okay priser :) Dog ved vi godt at vi betaler overpris, fordi vi er hvide. Når vi går på markedet, kan vi hele tiden høre en masse der råber nasada efter os, hvilket betyder hvide. Så vi ved godt at vi betaler nasada-priser, men så længe vi kan få det til de priser, er vi villige til at betale :)

Tidsfordriv i regnvejr

Så har vi også fået en smagsprøve på, hvad regntiden i Afrika virkelig betyder! Det begyndte at blæse op, og vi kunne se mørke skyer nærme sig mere og mere, så da det først begyndte at regne, begyndte det virkelig også at regne!!

Så at hoppe rundt i vandpytter og få os et lille bad i regnvejret, var så lige hvad Malene og jeg kunne finde på at lave, da regnen kom tirsdag eftermiddag :)

Og ja - det regnede virkelig meget!!

Første møde med en afrikansk gudstjeneste

Søndag var jeg for første gang til gudstjeneste i den afrikanske kirke. Vi havde på forhånd fået at vide, at vi skulle regne med, at det ville blive noget længere end i den danske, så det var jeg nogenlunde forberedt på.

Men inden det, skulle vi jo lige have gjort os klar og anstændig til at kunne gå i kirke, så vi skulle selvfølgelig have tørklæde på hovedet - det var noget af en prøvelse at få det bundet så det holder, og så det bare ser nogenlinde ud!! Så vi stod pænt udenfor kirken og så lidt fjollede ud mens vi prøvede at binde tørklæde på hinandens hoveder. Jeg kunne godt fornemme at folk omkring os kiggede lidt underligt, så vi tog mod til os, og spurgte end af de afrikanske damer der stod i nærheden af os. Heldigvis var hun meget venlig og hjalp os med at få det til at sidde.

 

 

Sådan ser en flok danske piger ud, når de skal i kirke for første gang i Afrika! :)

 

Så var vi endelig klar og kunne komme ind i kirken. Vi blev vist op på første rækker, for vi var jo hvide og vi var nye i kirken, så selvfølgelig skulle vi sidde forrest! Nå ja ja det klarede ved da også fint. Umiddelbart var det en fin gudstjeneste - jeg fattede overhovedet ikke noget af det der blev sagt, for det hele foregik på fransk. Så nu ser jeg egentlig bare meget frem til jeg lærere lidt fransk, så jeg bare kan følge lidt med. Når man slet ikke fatter noget, er 2½ times gudstjeneste altså rigtig lang tid!! Men jeg klarede mig igennem det, og synes egentlig det var ret sjovt at prøve! :)



Ankomst til Garoua

Onsdag eftermiddag tog vi så flyveren til Garoua. Her skulle vi i lufthavnen møde vores kontaktperson, Ezai. Han kom os i møde faktisk så snart vi var kommet ind i lufthavnen, så der var ingen kaos og tvivl om, hvem vi kunne stole på denne gang. Han er heldigvis en rigtig åben og sjov person, så det var nemt at føle sig godt tilpas i hans selskab. Sammen men Ezai fik jeg mit første rigtige måltid afrikansk mad – stegte bananer, pommes frites og finsk på spyd med speciel afrikansk sovs over. Efterfølgende kørte vi tilbage til det sted vi skal opholde os i de fire måneder. Jeg fik et rigtig dejligt indtryk af gadedrengene! De kom med det samme op til os og hjalp med bagagen. Desuden var de meget interesserede i at møde os og være sammen med os. Et stort problem var der dog – sprogbarrieren. Jeg fattede overhovedet ikke noget at det de sagde. Det var vidst en blanding af fransk og fulfulde (deres stamsprog), og det gav absolut ingen mening for mig, desværre! Men heldigvis mistede de ikke modet og blev ved med at prøve. Efterfølgende kunne jeg så tænke over hvor frustrerende det er, at de så gerne vil snakke med mig, men at jeg bare ikke kan føre en ordentlig samtale med dem!

Dagen efter stod vi tidligt op, fordi vi regnede med at Ezai ville komme med morgenmad til os, hvilket han også gjorde – bare to timer senere. Grunden var at det virkelig regnede den morgen, og når det regner i Afrika, så bliver afrikanerne inden døre, og det hele går egentlig i stå indtil det stopper med at regne.
Regn stopper os normalt ikke i Danmark, så derfor skulle det selvfølgelig heller ikke stoppe os i Afrika. Så vi volontører gik i gang med at gøre rent i vores lejligheder – det kræver alligevel et godt stykke arbejde, når der er så meget sand og støv over det hele! Efterfølgende blev vi inviteret ned til gadedrengene, hvor vi virkelig kunne se forskel i boligforholdene for os og dem! De skal ligge på gulvet og sove i mørke, indelukkede rum, mens vi får en hel lejlighed med rindende vand, stabilt el og tykke madrasser at ligge på. Trods forskellene virker drengene egentlig bare glade for at være her på hjemmet og taknemmelige for, at vi vil tilbringe noget tid sammen med dem!

Volontørerne (undtagen Signe, der tager billeder) og en flok af gadedrengene :)

Dagen efter fandt vi ud af, at det kun er når det regner at afrikanerne sover længe. For vi havde givet hinanden lov til at sove lidt længere, men vågnede ved at Ezai stod uden for vores dør. Det viste sig at når det er godt vejr, står afrikanerne op med solen omkring kl.4.30 om morgenen! Wow det var jeg overhovedet ikke lige klar på!! Men vi kom op og aftalte et møde med Ezai. Endnu engang viste der sig en forskel på Afrika og Danmark – punktlighed. Vi mødte fint op på hans kontor til den tid vi havde aftalt, men Ezai var der ikke. Vi gik tilbage til vores lejlighed, og så kom han efter os ca. 3 timer senere. Men vi fik vores møde og det var jo det vigtigste.

Første indtryk af Afrika

Så var det endelig tid til at komme af sted til Cameroun. En tur jeg har ventet på i over et år nu – og så kom øjeblikket, hvor jeg skulle sige farvel til familien derhjemme og af sted til det store Afrika. Jeg sad med blandede følelser både i tog og fly – på den ene side glædede jeg mig bare utrolig meget til at ankomme i Cameroun og se hvad det er jeg skal beskæftige mig med de næste fire måneder, og på den anden side var det også svært bare at skulle sige farvel til familien og vide at jeg ikke vil se dem i fire måneder og næsten ikke få snakket med dem i den tid. Men når først jeg ankom til Cameroun vidste jeg, at det var det rigtige valg at tage af sted!

Godt nok var ankomsten i Douala meget kaotisk – Hvor skal vi gå hen? Hvem er vores chauffør? Hvem er alle dem, der river i mit bagage og kan man stole på dem? Generelt bare helt nye omgivelser og skilte på fransk, som jeg overhovedet ikke fattede noget af! Men heldigvis fandt vi de rigtige personer, og vi kunne kommer over på det gæstehus vi skulle sove.
Den efterfølgende dag skulle vi bare have formiddagen til at gå, så vi kunne komme på flyveren til Garoua om eftermiddagen. Da vi gik en tur i Douala for at se byen, kunne jeg begynde at mærke, at jeg virkelig var kommet til en ’helt anden verden’. Trafikken var et stort kaos, gaderne var beskidte og alle folk kiggede efter os når vi kom gående. Det var tydeligt at mærke, at det ikke er så tit de ser hvide mennesker her i Cameroun.

Volontørkursus

Så gik turen til volontørkursus i Århus. Jeg skal i denne uge være på Diakonhøjskolen i Århus, hvor jeg bliver forberedt til at komme til Afrika. Jeg har i ugens løb fået en masse brugbare informationer og opstillet eventuelle svære situationer jeg kan komme ud for i Afrika. Dette er med til at gøre det lidt nemmere for mig, når jeg kommer til Cameroun, og gør det forhåbentlig nemmere at skulle træffe svære beslutninger dernede.
Ligeledes har jeg fået god mulighed for at lære de mennesker jeg skal rejse med bedre at kende. Det viser sig heldigvis at det er nogle dejlige personer og vi kommer rigtig godt ud af det med hinanden!! :) Det tyder på vi nok skal få nogle gode 4 måneder i Cameroun.

Fra venstre: Malene, Signe, Helene, Janni, mig og Benjamin

Vi skal alle rejse samlet derned, men Malene og Helene skal være i Kaélé modsat os andre fire, der skal være i Garoua. Men dog skal vi mødes ca. 1 gang om måneden når vi er afsted :)