fredag den 21. september 2012

Lidt af hvert fra hverdagen :)


Franskundervisning:
Jeg er kommet godt i gang med franskundervisningen, så jeg forhåbentlig snart kan snakke lidt med befolkningen hernede og de gadedrenge, der ikke kan engelsk. Det gør det hele lidt nemmere, hvis jeg kan kommunikere lidt på fransk. Så jeg har lært et par brugbare sætninger og så er vi lige gået i gang med det grundlæggende franske. Det betyder at jeg – hvis jeg får lidt tid til at tænke – kan sige hele remsen af ”to be” og ”to have” på fransk! Nice. Dog går det lidt langsomt med at lære. Jeg synes det er et utrolig svært sprog! Men jeg må kæmpe videre, og bare have i tankerne, at det hjælper mig selv, hvis jeg får lært noget.

Uden for compounden:
Vi har fået lov at gå uden for compounden på egen hånd nu! Hidtil har vi skulle have en af kirkens ansatte med, hvis vi fx skulle handle. Men nu har vi fået lov at gå alene, hvilket er blevet udnyttet meget siden! For det første er det lidt nemmere at komme på markedet, fordi vi ikke skal vente på, der er en der har tid til at gå med os. For det andet er det mere interessant at gå en tur, hvis man kan komme lidt rundt og se nogle af omgivelserne.
Dog mente en af børnene på compounden ikke, at vi skulle gå helt alene, så han kom lige med på en af vores gåture for at passe lidt på os :) I baggrunden kan man se en sø, vi kan gå ned til på 5 minutter. Der er en utrolig god udsigt, hvis man går helt hen til søen, for man kan se langt omkring, og der er flere bjerge hele vejen rundt. Det er utrolig flot og stedet er blevet besøgt mange gange siden!

1 kommentar:

  1. Bonjour! Je pense que tu ... nok skal lære at tale fransk. Jeg ville gerne have skrevet en hel sætning, men jeg har vist glemt for meget...
    Men jeg tror på jer! God fornøjelse :)

    SvarSlet