Bådtur

Nogle af drengene var gået med os en tur ned til den sø vi har tæt på os. Vi så nogle små både ude i vandet, og drengene spurgte om vi ville på en sejltur, så vi kunne se lidt af naturen fra en anden vinkel. Vi syntes det lød meget interessant og fik derfor arrangeret en tur.

Først var det lidt kaotisk at komme helt ud til vandet og båden, for der var meget sumpet det sidste stykke derud, fordi der for bare en ugen siden var vand meget længere op, end der er nu. Derfor var det sidste stykke ned til vandet lidt af en udfordring med fødder/sko der sidder fast i mudderet og volontører der skvatter rundt. Til sidst lykkedes det og vi fik givet drengene og hinanden nogle gode grin på vejen :D

Dette er den båd vi sejlede i og ham der styrede den for os.

Inden vi satte os ud i båden oplevede vi noget fantastisk, som jeg ikke havde troet jeg skulle prøve. Drengene sagde at vi lige skulle samles i en rundkreds inden vi gik ud i båden. De ville gerne have, at vi bad en bøn for sejlturen – at det måtte blive en god tur for os, og at der ikke måtte ske ulykker på vandet. Hvor var det fantastisk at mærke, at på trods af den fortid de har haft på gaden, fylder kristendommen faktisk meget i deres liv og hverdag! Det var utrolig dejligt at opleve, og gennem bønnen viser de også, at de gerne vil beskytte os volontører, og at de vil os det bedste! Utrolig dejlige drenge!

Vi havde 5 drenge med os derned, og de var selvfølgelig alle sammen interesserede i at komme med ud på sejlturen, så vi prøvede at samle os i en af bådene og sejle ud. Vi blev dog nødt til ret hurtigt at vende om, fordi der var omkring 1-2 cm fra vandoverfladen til kanten af båden. Så vi blev nødt til at få nogle af dem af, så det til sidst endte med, at vi var ham der styrer båden, os fire danskere og så var Ibrahim den eneste heldige af drengene, der kunne være i båden. Resten af dem måtte vi lade blive tilbage på bredden og vente på vi var færdige med sejlturen.

 

Der var utrolig fredeligt ude på vandet! Der var helt stille så det kun var lyden af padlerne og os der snakkede man kunne høre. Der kommer man pludselig til at lægge mærke til, hvor mange forskellige lyde der er i hverdagen på compounden. Ligeledes var det en helt fantastisk udsigt der var fra vandsiden samt en meget stor kontrast på de to sider af båden. På den ene side kunne man se det fattige kvarter vi går igennem, når vi skal ned til vandet – ét stort virvar af dårlige huse der ikke bliver gjort noget ved. Hvorimod der på den anden side er den smukkeste udsigt med frodigt landområde og høje bjerge i baggrunden.

Så det var virkelig dejligt at opleve den sejltur. Utrolig dejlig oplevelse, jeg vil tænke på mange gange!

 

 



Lidt af hvert fra hverdagen :)

Franskundervisning:

Jeg er kommet godt i gang med franskundervisningen, så jeg forhåbentlig snart kan snakke lidt med befolkningen hernede og de gadedrenge, der ikke kan engelsk. Det gør det hele lidt nemmere, hvis jeg kan kommunikere lidt på fransk. Så jeg har lært et par brugbare sætninger og så er vi lige gået i gang med det grundlæggende franske. Det betyder at jeg – hvis jeg får lidt tid til at tænke – kan sige hele remsen af ”to be” og ”to have” på fransk! Nice. Dog går det lidt langsomt med at lære. Jeg synes det er et utrolig svært sprog! Men jeg må kæmpe videre, og bare have i tankerne, at det hjælper mig selv, hvis jeg får lært noget.

Uden for compounden:

Vi har fået lov at gå uden for compounden på egen hånd nu! Hidtil har vi skulle have en af kirkens ansatte med, hvis vi fx skulle handle. Men nu har vi fået lov at gå alene, hvilket er blevet udnyttet meget siden! For det første er det lidt nemmere at komme på markedet, fordi vi ikke skal vente på, der er en der har tid til at gå med os. For det andet er det mere interessant at gå en tur, hvis man kan komme lidt rundt og se nogle af omgivelserne.

Dog mente en af børnene på compounden ikke, at vi skulle gå helt alene, så han kom lige med på en af vores gåture for at passe lidt på os :) I baggrunden kan man se en sø, vi kan gå ned til på 5 minutter. Der er en utrolig god udsigt, hvis man går helt hen til søen, for man kan se langt omkring, og der er flere bjerge hele vejen rundt. Det er utrolig flot og stedet er blevet besøgt mange gange siden!

Endelig kom kjolerne!!

Så har vi fået kjolerne!! Endelig blev vores afrikanske kjoler færdige – er vi ikke fine?! J De er allerede blevet taget i brug i kirken i søndags, og vi har fået mage komplimenter for dem. Nu er vi ’rigtige’ afrikanere. Stoffet til en ny kjole er også allerede blevet anskaffet, så nu skal vi bare finde en, der kan hjælpe os med at få stoffet lavet om til noget der ligner en kjole. Det er ikke helt nemt at finde ud af, hvem man skal spørge, men mon ikke vi finder ud af noget meget snart, så vi både har en kjole til kirkebrug (den vi har på på billedet) og en vi kan bruge til undervisning på college.

Og så er der drengene...

Gadedrengene er virkelig en fornøjelse at komme ned og opleve. De har helt fra staten været utrolig åbne over for os volontører, og der er flere af dem jeg i løbet af den periode, jeg har været hernede, har fået nogle gode venskaber med! Selvfølgelig er sproget en lille forhindring når man skal være sammen med drengene, så indtil videre har jeg mest været sammen med de af drengene, der kan noget engelsk, fordi jeg kan have samtaler med dem, hvilket jeg ikke kan med dem, der kun kan snakke fransk.

Men sproget skal absolut ikke være en hindring for, at jeg skal være sammen med dem. Så det er noget med at prøve at finde på noget aktivt at lave med dem. Her vil nogen sige, at jeg ikke har valgt en god måde at komme ind på drengene, da jeg nok har været den lidt ’hårde’ type, hvor jeg har bokset med dem og leget slå-hinanden-over-hænderne-leg og kastet med bær efter hinanden. Det har resulteret i, at jeg ofte er kommet tilbage til lejligheden med lidt blå mærker rundt på kroppen, og jeg har formået at have blå hænder i omkring en uge, fordi jeg ikke fik sagt stop i tide. Men ih hvor var det virkelig sjovt i situationen!! :D Jeg har i hvert fald fundet ud af, at der er mange af drengene, der er ret stærke! Men jeg tror da også jeg får ramt lidt på dem en gang imellem – håber jeg i hvert fald :)

Det vigtigste er, at jeg synes det er sjovt at være sammen med dem, og det gør jeg helt sikkert! Det er næsten lige meget hvad jeg laver med dem, så har jeg nydt al den tid jeg har tilbragt med dem!!

Her er nogle af drengene sammen med os volontører samt et par af de andre børn på compounden.

En danskers sovehjerte

Da vi vågner søndag morgen, ser vi at der er kommet en besked på vores fælles mobil.. Det var en venlig besked fra Jonathan (en af de unge fra kirken, som vi har god kontakt med).. Han mener åbenbart vi sover for meget.. Det tyder i hvert fald på, at han havde været forbi om morgenen mens vi har sovet, og ikke kunne komme i kontakt med os.. Han havde i hvert fald skrevet et hyggeligt lille bibelværs til os i sms'en: Ordsprogenes Bog 20,13: Hold ikke så meget af søvn, at du forarmes; luk øjnene op og spis dig mæt!
Så det var endnu en pæn hentydning til, at vi sover for længe hernede.. Det er anden gang vi er blevet taget på sengen :/ Så måske der faktisk er noget om det Ezai sagde med, at afrikanerne står med solen op kl.4.30.. Måske vi skal overveje at tage lidt ved lære af det og stå lidt tidligere op, så der ikke er flere der prøver at komme i kontakt med os mens vi sover?
Dog vil jeg tage os selv i forsvar og sige, at det regnede meget den morgen! og vi har fået at vide, at hvis det regner, så laver afrikanerne ikke noget.. Så den regel holder vi os til og fortsætter sandsynligvis med at sove længere i weekenden :P

Så starter undervisningen - og dog...

I går var vi ude på det collage vi skal undervise på for første gang.. Vi regnede med vi skulle med læreren rundt og undervise allerede den dag, men efter vi havde ventet i en time udenfor, uden der skete noget, kom vi endelig ind og snakkede med viserektoren. Han kunne her fortælle at ikke alle lærere var kommet tilbage efter ferie, så vi kunne ikke få udleveret vores programmer for undervisningen. Nå, jamen så kunne vi da lige så fint trille hjem igen efter at have stået en time uden at have fået noget ud af det.. Hmm ja ja, det er oplevet før i Afrika, så det tager jeg ikke så tungt.
Derimod skulle vi komme i dag, hvor vi så rigtig kunne starte op med at være med mr. Bene (den engelsklærer jeg skal følge rundt i klasserne under opholdet hernede) rundt og undervise. Men først blev vi præsenteret i en klasse, hvorefter viserektoren bare gik og læreren gik med ham. Så kunne vi ellers stå der foran en klasse uden lærer og uden at vide hvad vi skulle gøre af os selv!! Hold da op, det var jeg godt nok ikke lige klar på.. Meen det klarede vi os da også igennem.. Vi beskæftigede dem i de sidste 10 minutter af timen og så skyndte vi os ellers ud for at finde mr. Bene.
I dag sad vi egentlig bare og hørte på, at han underviste i klasserne, men fremover, når vi kommer et par uger frem, regner jeg med, at vi skal indblandes mere i undervisningen, og gå rundt mellem eleverne og hjælpe dem med fx at læse højt eller hvad vi lige finder ud af.. Men det bliver i hvert fald interessant at se hvad det kommer til at gå ud på, når vi rigtig kommer i gang.. Det kan kun tiden vise...

Omgivelserne

Så har jeg efterhånden været her i et par uger, og har derfor nået at få set lidt af, hvordan det ser ud her hvor jeg opholder mig.. Vi er inde på kirkens grund - det vil sige, at vi faktisk er på et indhegnet område - men egentlig stadig midt i byen Garoua. Vi må indtil videre ikke bevæge os ud fra kirkens område alene, der skal altid være en af kirkens folk med os af hensyn til vores egen sikkerhed. Så derfor har jeg mest opholdt mig i vores lejligheder, på Ezais kontor (hvor der er internetforbindelse, som det eneste sted), i kirken og nede i gadedrengedes hus.
Men en dag bevægede vi os ud fra de trygge rammer i lejligheden, for at se rundt på hele kirkens område. På den tur rundt fandt vi denne skønne udsigt:

Det kunne være man skulle begynde at bevæge sig lidt mere den vej på, så jeg kan nyde udsigten lidt flere gange! :)

Når vi skal på markedet for at hente lidt mad, skal vi som nævnt altid have en af kirkens folk med. Som regel kan det faktisk lade sig gøre at komme afsted stort set når vi vil.. Vi prøver at handle så meget som muligt på det lille marked, da det er her det er billigst. Det er omkring 15 kroner vi skal af med, når vi er på det lille marked, og så har vi mad til et par dage, så jeg synes egentlig at det er nogle okay priser :) Dog ved vi godt at vi betaler overpris, fordi vi er hvide. Når vi går på markedet, kan vi hele tiden høre en masse der råber nasada efter os, hvilket betyder hvide. Så vi ved godt at vi betaler nasada-priser, men så længe vi kan få det til de priser, er vi villige til at betale :)